Beton
Beton er en kunstigt frembragt hård masse af sand, små sten, vand
og cement. En blanding bestående af 1 del cement, 2 dele sand og 3 dele
sten giver en beton, der kan bruges til betongulv. Afhængig af den ønskede
egenskab varieres der med mængden af sand og sten.
Beton har en meget høj trykstyrke, hvilket er godt udnyttet i en lodret
søjle. Skal beton anvendes til en vandret bjælke, er det nødvendigt
at ilægge stålstænger, der kan optage trækket. Dette
kaldes armeret beton. I visse gulvtyper tilsættes syntetiske fibre. Dette
materiale kaldes fiberbeton eller fiberarmeret beton.
Beton blev opfundet af romerne og brugt blandt andet i Pantheons kuppel, men
romernes betonopskrift gik tabt.